Skovrejsning på Landbrugsjord: En Guide til Tilskudsordningen

Danmark satser stort på at øge skovarealet, og skovrejsning på landbrugsjord spiller en central rolle i denne strategi. En ny national tilskudsordning gør det mere attraktivt end nogensinde for private og kommunale ejere at plante skov. Denne artikel giver dig et detaljeret overblik over ordningen og hjælper dig med at navigere i processen.
Hvem Kan Søge Tilskud til Skovrejsning?
Tilskudsordningen for skovrejsning på landbrugsjord er målrettet ejerne af arealer, der opfylder specifikke kriterier. Det er vigtigt at huske, at ordningen har visse begrænsninger, og ikke alle arealer er berettiget til tilskud.
For at kunne søge, skal du være privat eller kommunal ejer af landbrugsjord. Dit areal skal være mindst 2,0 hektar, og det skal være egnet til skovdrift. Arealet skal have været i regelrette landbrugsmæssig drift og være ubevokset (med undtagelse af kort omdrift). Endelig må tilplantningen ikke stride mod gældende lovgivning eller planlægning. Juletræer, pyntegrønt og energiskove er udelukket fra ordningen.
Udelukkelser fra Ordningen
- Arealer under 2 hektar (medmindre særlige fonde støtter mindre arealer)
- Eksisterende fredskovspligtige arealer
- Arealer, hvor tilplantning er påbegyndt før tilsagn
- Arealer, hvor ejeren allerede er forpligtet til at tilplante
Krav til Skovplantning og Fredskovspligt
Når du søger tilskud til skovrejsning på landbrugsjord, skal du overholde en række krav til den nye skov. Disse krav sikrer, at skoven bidrager til miljøet og den langsigtede bæredygtighed. Et centralt element er fredskovspligten.
Fredskovspligten pålægger dig en række forpligtelser, der sikrer skovens langsigtede trivsel og miljømæssige værdi. Blandt andet skal du overholde en begrænsning på maks. 10% kort rotation (fx juletræer). Du skal også bevare uændrede naturområder og anvende egnede træarter i din plantning. Derudover indgår etablering af skovbryn og pesticidfri drift i kravene.
Forbedringer for Miljøet
Skovrejsning på landbrugsjord har mange positive konsekvenser for miljøet. Det er en effektiv måde at binde CO2 og dermed bekæmpe klimaforandringer. Desuden bidrager det til at mindske kvælstof i vandmiljøet og beskytte drikkevandsressourcerne. Disse miljømæssige fordele er en central grund til, at staten støtter skovrejsning.
Tilplantning af skov kan i høj grad bidrage til biodiversitet og forbedre levevilkårene for en lang række dyr og planter. Afhængigt af trævalget og den geografiske placering kan det bidrage til at skabe unikke habitater, der øger den generelle biologiske mangfoldighed. Derudover kan nye skovområder forbedre landskabets æstetiske kvalitet.
Tilskudsbeløb og Prioritering
Størrelsen af tilskuddet til skovrejsning på landbrugsjord varierer afhængig af flere faktorer. Etableringstilskuddet udbetales én gang efter tilplantning og afhænger af, om du planter løv- eller nåleskov.
Løvtræer giver et tilskud på 28.000 kr./ha, mens nåletræer giver 12.000 kr./ha. Derudover kan du få tillæg for etablering uden dybdepløjning (4.000 kr./ha) og for vildthegn (15 kr./løbende meter). Du kan også bevare grundbetalingen (ca. 1.500-2.200 kr./ha). Ansøgninger prioriteres baseret på flere faktorer, herunder beliggenhed i områder med kvælstofreduktionsmål, etablering uden dybdepløjning, høj kvælstoftilbageholdelse, beliggenhed i drikkevandsområder og arealstørrelse. Husk at der kræves mindst 4.000 levende planter pr. ha ved løvskov og skovbryn, og 2.800 ved nåleskov.
Finansiering og Budget
Den nationale tilskudsordning for skovrejsning på landbrugsjord er finansieret af en kombination af EU-midler (80%) og nationale midler (20%). Dette understreger den fælles europæiske indsats for at fremme bæredygtig skovrejsning. Der er i 2025 afsat 40 millioner kroner til ordningen. Dette beløb kan variere fra år til år, så det er altid vigtigt at kontrollere den aktuelle tildeling.
Finansieringen er en del af den fælles europæiske landbrugspolitik (CAP) 2023-2027, og derfor er der et stærkt fokus på bæredygtighed og miljømæssige fordele ved skovrejsning på landbrugsjord. Denne støtte understreger hvor vigtig denne type projekter er i kampen mod klimaforandringer og for at sikre et sundt miljø for fremtidige generationer.
Ansøgning og Yderligere Information
Ansøgning om tilskud til skovrejsning på landbrugsjord sker digitalt via Landbrugsstyrelsens “Tast Selv”-system. Den nøjagtige ansøgningsperiode offentliggøres årligt. Det er vigtigt at huske, at kommunal sagsbehandling skal være afsluttet, før du kan indsende din ansøgning.
Husk at tilskuddet er skattepligtig indkomst, men du kan fradrage udgifter (op til 20% årligt, eller straks hvis under 25.000 kr. pr. år). Kontakt din lokale skovfoged hos Skovdyrkerne for yderligere rådgivning og vejledning. De kan give dig ekspertviden og støtte dig igennem hele processen med at etablere din nye skov.
Hvem kan søge tilskud til skovrejsning på landbrugsjord?
Private ejere af landbrugsjord (personer, selskaber, fonde mv.), forudsat arealet er egnet til skovdrift, har været i regelmæssig landbrugsmæssig drift, er ubevokset (undtagen kort omdrift), og tilplantning ikke strider mod lovgivning eller planlægning. Minimum 2 ha, medmindre fonde støtter mindre arealer.
Hvad er kravene til den nye skov?
Fredskovspligt pålægges, inkl. max 10% kort rotation, uændrede naturområder, egnede træarter, skovbryn og pesticidfri drift. Minimum 4.000 levende planter pr. ha ved løvskov og skovbryn, 2.800 ved nåleskov.
Hvor stort er tilskuddet?
Etableringstilskud: 28.000 kr./ha (løv), 12.000 kr./ha (nåle). Tillæg for etablering uden dybdepløjning (4.000 kr./ha) og vildthegn (15 kr./løbende meter). Grundbetaling (ca. 1.500-2.200 kr./ha) kan bevares.
Hvordan prioriteres ansøgningerne?
Beliggenhed i delvandområder med kvælstofreduktionsmål, etablering uden dybdepløjning, høj kvælstoftilbageholdning, beliggenhed i drikkevandsområder og arealstørrelse.
Hvordan søger man tilskud?
Digitalt via Landbrugsstyrelsens Tast selv-service (ansøgningsperioden offentliggøres årligt). Kommunal sagsbehandling skal være afsluttet forud for ansøgning.
Er tilskuddet skattepligtigt?
Ja, men udgifter kan fradrages (op til 20% årligt, eller straks hvis under 25.000 kr. pr. år).








